• Kontakt
  • Udskriv
  • Sitemap
  • Log på
image
blank

Observationsbørnehave

- 7 formiddage i Børneklinikens Observationsbørnehave

Formålet med et 7 dages undersøgelses- og observationsforløb i Børneklinikens observationsbørnehave er, at få et samlet overblik over barnets udviklingsniveau, ressourcer, vanskeligheder og behov.

 

Typisk vil udgangspunktet for de børn, der har fordel af vores tilbud om undersøgelser og observation i vores børnehave, være mistrivsel i eget aktuelle pasningstilbud trods pædagogisk indsats i eget miljø.

 

Alle forældre får, inden undersøgelserne påbegyndes, tilsendt oplysningsmateriale omkring det samlede observations - og undersøgelsesforløb.

 

Rammerne er 7 formiddage i træk

Barnet er i 7 formiddage sammen med max 5 andre børn i Børneklinkens observationsbørnehave i tidsrummet fra kl. 8:30 til ca. 11.30. Det er mulighed for at være fleksibel i forhold til mødetidspunkter og også varighed af forløbet i børnehaven.

 

Forældrene følger barnet til børnehaven og er til rådighed hele formiddagen for at skabe tryghed for barnet, samt kunne deltage ved samtaler og undersøgelser.


Børnehaven er indrettet i 2 dejlige lyse lokaler. Vi lægger vægt på, at børnehaven skal være et rart sted, hvor børnene kan lide at være og føler sig trygge. Alle aktiviteter foregår indendøre.

 

Pædagogerne i børnehaven

Der er tilknyttet to specialpædagoger og til tider en pædagogstuderende.

Børnene får tildelt en kontaktpædagog, der også vil være den fagperson, der giver de daglige tilbagemeldinger til forældrene.

 

Forældre er altid velkomne til at stille spørgsmål og få en lille samtale om dagens forløb i børnehaven.

 

Den første dag i børnehaven
Pædagogerne samler forældre og børn i børnehaven og giver en kort introduktion vedrørende forløbet i de 7 dage i børnehaven.

 

Forældrene er sammen med deres barn, inde i børnehaven, indtil det er faldet til og føler sig tryg. Derefter opholder forældrene sig i vores venteværelse, som ligger i forbindelse med observationsbørnehaven.

 

Vore pædagoger har brug for at kunne komme i kontakt med forældrene hele formiddagen, hvis et barn har brug for trøst, hjælp til toiletbesøg sammen med mor og/eller far.


Der ses på hvordan barnet indgår i fri leg og i mere tilrettelagte og strukturerede aktiviteter. Pædagogerne har bl.a. fokus på samspillet med børn og voksne, legeinitiativer og kompetancer, barnets sprog og kommunikation.

Det er hensigtsmæssigt hvis begge forældre kan være til stede de første dage.

I løbet af observationsperioden sker følgende:

  • Pædagogisk observervation af barnet v/ specialpædagog.

  • Samtale med forældre v/psykolog

  • Sproglig vurdering v/ talepædagog

  • Psykologisk undersøgelse v/ psykolog

  • Høreprøve v/ talehørepædagog, såfremt der er behov for det.

  • Samtale med forældre v/ socialrådgiver

Derudover vil Børneklinikens socialrådgiver være tilgængelig med oplysninger om f.eks, "Den ny Servicelov's" muligheder for kompensation for tabt arbejdsfortjeneste eller anden støtte, der kan ydes i forbindelse med barnets eventuelle vanskeligheder. Du kan læse mere om tilbuddet fra vores socialrådgiver.

Den afsluttende netværkssamtale

Efterfølgende afholdes et afsluttende netværksmøde, hvor Børneklinikens sagsansvarlig psykolog eller andre fra det undersøgende team vil gennemgå resultatet af undersøgelserne.

 

Forældre, repræsentanter fra dagplejen/daginstitution, repræsentant fra Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, pædagogisk konsulent m.fl inviteres til at deltage.

 

Formålet med mødet er, at beskrive barnets behov og få talt om hvilket pædagogisk tilbud, der vil hjælpe barnets bedst muligt i den fremtidige udvikling.

 

Afsluttende netværksmøder afholdes under forudsætning af forældrenes deltagelse. Vi forventer at begge forældre, så vidt det er muligt deltager.

Opdateret  08-03-2011 /  af  editor
blank