• Kontakt
  • Udskriv
  • Sitemap
  • Log på
image
blank

Marte Meo på Børnekliniken

 

På Børnekliniken kan I som forældre eller personalet i jeres barns pasningstilbud tilbydes et Marte Meo forløb i forbindelse med en undersøgelse på Børnekliniken – enten som start eller som afslutning. 

 

Marte Meo stammer fra latin og betyder ”ved egen kraft”.
Det centrale fokus i Marte Meo på alle niveauer, er at opmuntre mennesker til ved egen kraft at fremme og
stimulere udviklingsprocesser så børn, forældre og professionelle omsorgsgivere derved lærer at udnytte deres

kapacitet bedst.

 

Marte Meo metoden er udviklet af hollænderen Maria Aarts. Metoden er kendt og udbredt i Danmark siden 1994, og den anvendes bl.a. i familier, i dagplejen, i daginstitutioner, på døgninstitutioner, på specialinstitutioner. Marte Meo metoden knytter sig til den nyere udviklingspsykologi, bl.a. Daniel Stern.

 

Videoen bruges som arbejdsredskab. Videooptagelse og analyse af samspil i almindelige dagligdags situationer gør det muligt at få øje på jeres barns initiativer, sociale kompetencer m.m. og herfra sættes nye mål for hensigtsmæssig udvikling og samspil - trin for trin.

 

Praksis

Forløbet tager udgangspunkt i det dilemma, I ønsker belyst. Sammen med Marte Meo terapeuten formulerer I jeres dilemma i et spørgsmål, som bliver det konkrete udgangspunkt for forløbet.

 

Et spørgsmål kunne være:

”hvordan hjælper vi vores barn bedst muligt, når han bliver så vred, som han gør?” eller ”Hvordan støtter vi vores barns sproglige udvikling i det daglige?”.

 

Første gang filmes i 2 situationer: en ustruktureret (må/kan situationer, som leg, hygge) og en struktureret (skal situationer, som spisning, af- og påklædning, samling). Der filmes 5-10 min. af hver situation.

 

Vi bestræber os på at filme situationer, der er mest mulige genkendelige for jer og jeres barn. Det vil typisk i vores omgivelser, men kan i særlige tilfælde og i samarbejde med jer foregå hjemme hos jer eller i jeres barns

pasningstilbud.

 

Terapeuten vil herefter lave en analyse, hvor der fokuseres på:
- Hvad kan jeres barn allerede.
- Hvad gør I som forældre allerede, som er støttende for jeres barns udvikling,
- Hvad har I som forældre brug for at få informationer om at gøre noget mere af for at støtte jeres

barn videre i sin udvikling.

 

På en tilbagemelding nogle dage senere, hvor jeres barn ikke er med - vises I nogle udvalgte klip. Disse vil være med jeres konkrete handlinger, som viser sig at støtte samspillet og belyser det stillede spørgsmål. Ud

fra dette er jeres første arbejdsopgave formuleret.

 

Der aftales en passende ”arbejdsperiode” (ca. 7 -14 dage), hvorefter terapeuten filmer igen. Således skiftes mellem optagelser og tilbagemeldinger, indtil i som forældre i samarbejde med terapeuten

fornemmer det stillede spørgsmål belyst tilfredsstillende.

 

Typisk tidsramme

Et forløb vil typisk forløbe over 4-5  gange. D.v.s. 5 filmoptagelser og 5 tilbagemeldinger.

 

I skal kunne afsætte tid til:
Et opstartsmøde på ca. ½ - 1 time.
4-5 optagelser af max. ½ times varighed og tilsvarende tilbagemeldingsmøder af en varighed på ca. 1 time.

 

Opdateret  16-12-2010 /  af  admin
blank