|
Søg
|
 |
Foløb fra start til slut
- Her kan du læse generelt om hvordan processen er i et forløb fra start til slut.
Henvisning til Børnekliniken
Når der henvises til Børnekliniken, er forældre og fagpersoner som regel enige om, at der er behov for at benytte sig af den specialviden og erfaring, som Børnekliniken har om småbørns udvikling og udviklingsvanskeligheder.
Henvisning til os sker skriftligt og evt. efter forudgående telefonrådgivning.
Efter visitation og i samråd med forældre samt aktuelle fagpersoner finder vi ud af, hvordan vi bedst kan hjælpe med at afdække det pågældende barns ressourcer og behov.
Før undersøgelsen påbegyndes klarlægger vi i samarbejde med forældre og henviser, hvad vores opgave er.
Undersøgelserne foregår almindeligvis tværfagligt, hvilket betyder, at vi gør brug af alle de faglige vinkler, som indgår i den tværfaglige ekspertise, vi har på Børnekliniken.
Vore tilknyttede lægekonsulenter samt børnefysioterapeut inddrages også efter behov.
De tværfaglige undersøgelser og observationer kan foregå på Børnekliniken i København eller lokalt i barnets daginstitution eller nærmiljø.
Lægekonsulenter og børnefysioterapeut foretager dog kun undersøgelser på klinikken i København.
Hvordan påbegyndes en undersøgelse?
Forældre og barn bliver inviteret til en første undersøgelse på klinikken i København - eller efter aftale i vores lokale baser i Region Sjælland eller Hovedstaden.
En undersøgelse kan også påbegyndes ved, at der afholdes et indledende netværksmøde med deltagelse af forældre, daginstitution, henviser, repræsentant fra Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, m.fl. Det indledende netværksmøde kan afholdes på Børnekliniken i København eller i barnets nærmiljø - vi forsøger at være så fleksible som mulig.
I samråd mellem forældre, relevante fagpersoner fra barnets hjemkommune og det sagsansvarlige team, tager vi endelig stilling til det videre forløb.
Forældre er med ved alle børneundersøgelser. Forældrene følger barnet og er som udgangspunkt med til alle undersøgelser på Børnekliniken, hvilket er et særkende for vores undersøgelser.
Hvordan afsluttes et undersøgelses- og observationsforløb?
Alle undersøgelsesforløb bliver afsluttet ved, at der afholdes et netværksmøde, hvor sagsansvarlig psykolog og andre relevante fagpersoner fra Børneklinikens tværfaglige team deltager.
Forældre, repræsentanter fra dagpleje/daginstitution, repræsentant fra Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, pædagogisk konsulent, evt. sagsbehandler m.fl forventes at deltage.
Netværksmøder afholdes ikke uden forældrenes deltagelse. Vi forventer at begge forældre, så vidt det er muligt, deltager i møderne.
Hvornår afsluttes kontakten til Børnekliniken?
Kontakten til Børnekliniken afsluttes, når forældre og involverede fagpersoner, vurderer at det pågældende barn er hjulpet bedst muligt i sin hjemkommune.
Opdateret
08-03-2011 /
af
editor
|
 |
|