• Kontakt
  • Udskriv
  • Sitemap
  • Log på
image
blank

Om Børnekliniken

- Her kan du læse en kort præsentation af Børnekliniken, som giver et indledende overblik over Børnekliniken.

Udredning af førskolebørn

Børnekliniken har som væsentligste opgave at undersøge og udrede førskolebørn med kommunikative, sociale, udviklingsmæssige eller motoriske problemstillinger.

 

Typisk vurderer man lokalt, at vanskelighederne er så komplicerede, at undersøgelserne, rådgivning og vejledning ikke udelukkende kan foregå i det lokale PPR-system. Formålet er at afklare, hvordan barnets udvikling kan støttes bedst muligt i lokalt regi.

 

Formålet med det enkelte undersøgelsesforløb er, at få en samlet vurdering af barnets udviklingsniveau, ressourcer og behov. Børnekliniken sætter ikke egentlige diagnoser på børn, selvom vurderingen kan pege i retning af en specifik diagnose.

 

Vejledning og rådgivning

Endvidere er det en væsentlig opgave at tilbyde vejledning og rådgivning af forældre samt kursusvirksomhed for forældre og professionelle i PPR og daginstitutioner.

 

Visitation

Visitation af børn til Børnekliniken kan således ske ved at sende et udfyldt indstillingsskema – sædvanligvis med dokumentation for at PPR lokalt har været inddraget i sagen. Indstillingsskema og nærmere vejledning findes her.

 

Menneskesyn og metode

Vores udgangspunkt er, at mennesker er afhængige af og udvikler sig i samspil med deres omverden. Børn udvikler sig bedst ved at være en del af samfundet og skal derfor, så vidt det er muligt, forblive i deres vante miljø, også gerne under et undersøgelses-, rådgivnings- og vejledningsforløb.

 

Vi har fokus på barnets vanskeligheder, ressourcer og udviklingspotentialer i samspil med omverdenen, barnets familie og andre nære relationer bliver derfor inddraget. Vi tilstræber at skabe et trygt miljø, så undersøgelsen af barnet kan foregå så nænsomt som muligt med mindst muligt indgreb i barnets hverdag. 

 

På billedet herunder får du et indtryk af, hvordan rammerne kan være omkring et undersøgelsesforløb.   

  

 

Personale

Børnekliniken har psykologer, pædagoger, tale- og hørepædagoger samt en socialrådgiver ansat. Desuden har vi tilknyttet en fysioterapeut, børnelæge, ørelæge, øjenlæge og børnepsykiater. De enkelte medarbejdere er præsenteret her.

 

Finansiering og brugere

Børnekliniken er objektivt finansieret af de 17 kommuner i Region Sjælland og de 29 kommuner i Region Hovedstaden ud fra deres befolkningstal. Vores kerneydelser tilbydes således børn, forældre og relevante professionelle i denne landsdel uden betaling.

blank

Indgang fra Kristianiagade


Børnekliniken

 

Tilmeld mailingliste

Du kan tilmelde dig vores mailingliste, og få besked, når vi har nye kurser.